fredag den 28. september 2012

Jeg ved ikke med jer, men jeg har virkelig en svaghed for historien om helten Robin Hood. Jeg har læst bogen, set serien og filmene. Elskede Disneys da jeg var mindre og ikke havde set andre. Med det i tankerne kommer der her lidt info om vores alle sammens helt: Robin Hood!


Robin Hood er en berømt skikkelse fra Engelsk folketradition. Hans eksistens kan ikke verificeres historisk, selv om det har været forsøgt mange gange.

Det siges, at Robin Hood levede sammen med sine venner i skoven (The merry men), efter at han var blevet dømt fredløs for at have sat sig op imod myndighederne. Der findes flere fortællinger om de bedrifter han skal have udrettet; at han støttede de undertrykte, og at han fortsatte sin modstand mod øvrigheden efter sin dom. Det siges også, at han ’’stjal fra de rige og gav til de fattige’’. Han var dygtig i brugen af bue og andre våben, hans lige som bueskytte var aldrig set hverken før eller siden.
I nogle fortællinger om Robin Hood bliver han forbundet med en kæreste. Hendes navn er sædvanligvis Marian, skønt hun nogle gange også er blevet kaldt Mary eller Maud. Mange mener, de blev gift, andre mener, hun døde. Fortællingerne om ham har dermed bedre appelleret til folket, og han har været anset som en mand som dem selv, der kæmpede mod uretfærdighed og hjalp de svage.
Det er blevet gjort mange forsøg på at finde baggrunden for skikkelsen Robin Hood. Fra flere sider er det blevet hævdet, at han virkelig har levet. Mens andre er kommet frem til det modsatte. I den prestigetunge Dictionary of National Biography har man skrevet en biografi om Robin Hood, som ene og alene er skrevet for at forklare, at han aldrig har eksisteret.
Der findes mindst 55 film, 15 tegnefilm og 15 Tv-serier om Robin Hood. De fleste følger en fælles version af traditionen, hvor historien er henlagt til perioden, hvor Richard Løvehjerte var i fangenskab, og Johan uden Land havde tilranet sig magten. Disse film har været stærkt medvirkende til at befæste den version, som de fleste mennesker i moderne tid kender til.

For mig er der specielt en film, som er Robin Hood for mig. Det var den første rigtige film jeg så om Robin Hood - udover Disneys kære ræv. For mig vil det her altid være den bedste af dem. Har i en favoritversion af Robin Hood?

(Tusind tak til Wikipedia for oplysningerne om helten)

onsdag den 26. september 2012

Ønsker

Ja, synes det er tid til at høre jer kære læsere. Så dette indlæg er til jeres ideer, ønsker osv. Har du noget der skal laves indlæg om, noget der skal rettet m.m - så er det her du skal skrive det. Kort sagt - dette er jeres indlæg hvor i kan skrive hvad i forventer af bloggen, hvad i vil have mere af og måske noget tredje. Det er op til jer - smid en kommentar!


søndag den 23. september 2012

Hjertet

Har du nogensinde følt på dit hjerte eller puls? Mærket det sige dunkdunk under huden? Jeg synes det er spændende. At sådan et lille organ har kræfterne til at pumpe så store mængder blog rundt og stadig køre døgnet rundt. Dagens indlæg er - hvis i ikke allerede har gættet det, om vores fantastiske hjerte. Enjoy!

Hjertet består af fire hjertekamre: 2 forkamre og 2 hovedkamre. Forkamrene kaldes også atrier. Hovedkamrene kaldes også hjertekamre eller ventrikler. Hjertet er i virkeligheden en stor muskel med fire hulrum, som kaldes hjertekamre. De to hjertekamre i venstre side af hjertet er fuldstændig adskilt fra de to hjertekamre i højre side. Det skyldes, at den høre og venstre hjertehalvdel leverer blod til forskellige kredsløb: Lungekredsløbet (hvor blodet iltes) og system-kredsløbet (resten af kroppen, hvor ilten forbruges)
Lungekredsløbet er meget mindre end det systemiske kredsløb, så der kræves et mindre tryk for at pumpe blodet gennem lungekredsløbet. Derfor har hjertekamrene i den højre hjertehalvdel tyndere vægge end i venstre hjertehalvdel.


Blodets vej gennem hjertet og kredsløbet foregår på denne måde:
Når blodet forlader lungerne, kommer det ind i venstre hjertehalvdel, som pumper det videre ud i kroppen. Herfra vender blodet tilbage til højre hjertehalvdel, som sender det videre til lungerne.

Man kan sammenligne kredsløbet med et ottetal: Hjertet sidder der, hvor linjerne krydser hinanden, lungerne i toppen og resten af kroppen befinder sig i bunden.

(Tak til Hjerteforeningen for oplysninger)

torsdag den 20. september 2012

Dødens gab

Hej, og velkommen til dagens indlæg - beklager at jeg ikke lige har fået det gjort før, men har haft lidt travlt med lektier på det seneste. Dagens indlæg er om det fantastiske dyr: Den Store Hvidhaj. Jeg har før været meget fascineret af dette dyr, og nu vil jeg dele min fascination med jer. Enjoy!


Hvidhajen (Carcharodon carcharias fra sildehajgruppen) varierer fra størrelsen 1,8 meter op til 6 meter og kan veje op til 2 tons – hunnerne er størst. Den befinder sig generelt ved overfladen eller ned til 244 meter. Hvidhajen har fået sit navn pga. sin hvide mave, der kamouflerer dem for fisk, der ser dem fra havbunden.

Hvidhajen er verdens største rovfisk og lever hovedsageligt af tun, rokker, små hvaler, fugle og skildpadder men tøver ikke med at spise ådsler, for eksempel af hvaler. Den har mere end 300 tænder i flere rækker i munden. En hvidhaj spiser cirka 11 tons mad om året – til sammenligning spiser et menneske cirka et halvt ton.

Hvidhajen lever over hele verden i vande på 12-14⁰ og er kendt for at migrere over lange distancer. De er stærke svømmere der som regel bevæger sig med en hastighed på 24 km i timen.

Hvidhajen er kendt for at brydde overfladen i samme stil som delfiner og hvaler. Denne teknik bruges primært ved sæljagt, især i Sydafrika. Hajen kan opnå en fart på 65 km i timen før den bryder overfladen og kan springe op til 3 meter over overfladen.

Selvom mange anser hvidhajen, som en dræbermaskine mener jeg, at det er vigtigt, at vi forstår at den egentlig er et utrolig misforstået dyr. Hvidhajen er meget truet pga. jagt og fiskeri og den æder altså ikke mennesker. En hvidhaj er et meget nysgerrigt dyr, og ofte bider den en gang for at finde ud af hvad det egentlig er, som den har fat I og svømmer så væk. Menneskekød står IKKE på deres liste over føde.

mandag den 17. september 2012

Cancer - Kræft.

Dagens indlæg skal handle om det store emne kræft. Kræft er en sygdom der rammer utrolig mange folk hvert eneste år. I 2001 døde 15.452 mennesker af kræft. Jeg synes selv at det er et fascinerende og spændende emne, som helt klart er værd at vide noget om. Jeg håber du vil finde dette indlæg interessant.

Kræft opstår, fordi nogle af vores celler i kroppen begynder at vokse ude af kontrol med resten af kroppens celler. Vi består alle at milliarder af celler, der arbejder sammen efter avancerede og nøje tilrettelagte forhold. Kræftceller adskiller sig fra normale celler, ved at der er en række fejl i cellernes gener. Man antager/mener, at der skal være mere end fem genfejl i en celle, for at den kan ændre sig til en kræftcelle.

Overordnet skelnes der mellem godartede svulster (benigne tumorer) og ondartede svulster (maligne tumorer). En benign tumor kan oversættes til en godartet knude. Et par eksempler på godartede knuder er vorter, bindevævsknuder i brystet eller muskelknuder i livmoderen. Kræft kan ikke være godartet, men man kan tale om, at den er mere eller mindre aggressiv i sin vækstform. Blandt de maligne tumorer (ondartede) skelnes der mellem carcinomer, der er kræft udgående fra kroppens overflader og kirtler og sarcomer, som er kræft udgående inde fra organerne, lymfoner i kroppens rensesystem (lymfesystemet), leukæmi i blodsystemet (blodkræft) og gliomer (kræftknuder) i kroppens nervesystem.

(Tak til min mor for forklaring af de svære ord, og netdokter.dk for info om kræften)

Hvad er din holdning til kræft? Skal der være flere af disse indlæg om kroppen eller er der noget andet der kunne være mere spænende?


søndag den 16. september 2012

Fysik

På opfordring af en læser, vil dette indlæg handle om faget fysik. Hvad er det? Hvad skal vi forstå? Her vil jeg skrive lidt om de to spørgsmål, samt hvad det grundlæggende fysik er. 

Fysik handler om at forstå det univers, som vi bor i. I fysik skal man bl.a. gennemgå de fysiske fænomener, der påvirker jeres dagligdag - det kunne f.eks. være temperatur eller elektricitet. Man skal også være om den del af fysikken, der omhandler de reaktioner, der sker i atomernes kerner. De har betydet meget for vores udvikling af ny teknologi. Fysik er også at lære om de processer, der styrer klimaet og vejret. Altså i fysik skal man simpelthen lære at forstå alt det, der findes i verdenen omkring os.

Fysik handler både om de allermindste ting - det som atomer er bygget op af. Om hvilke naturlove, der gælder for ting, der er så små. Men fysik handler også om de største ting - universet. Om vores solsystem, og om hvorfor Jorden kan blive ved med at kredse om Solen uden at gå i stå.

(Tak til "Fysikkemifaget" for deres oplysninger)

Var det spændende? - Noget der skal være mere af?

lørdag den 15. september 2012

Hachikō - loyalitet

For dælen da. Har lige set filmen Hachiko... For dælen jeg stortudede til den film. Den var så sørgelig og rørende. Fantastiske skuespillere, man kan simpelthen ikke undgå at blive rørt over hunden der ventedei 10 år på sin herre. Da jeg så til sidst i filmen finder ud af at den er bygget på en virkelig hændelse, vil jeg dele det med jer. Det er en fantastisk historie om loyalitet og venskab. Vil helt klart anbefale filmen - du kan se traileren nedenunder:


Her kommer historien om hunden der ventede. Den er sand og foregik i Japan. Desværre var det begrænset hvad jeg kunne finde om den.

Hunden Hachikōs ejer var universitetsprofessor. Da han uventet fik et slagtilfælde og døde på arbejdet, fortsatte hunden med at vente på ham efter arbejdet hver dag i 9 år. Historien om den trofaste hund blev senere kendt af mange i Japan og er blevet et symbol på loyalitet. Hunden Hachikō har fået en statue ved jernbanestationen, den plejede at vente ved, og bøger og film er blevet udgivet om den trofaste hund. I dag er statuen af Hachiko Japans mest fotograferede statue. Hunden døde i 1935 på jernbanestationen i Shibuya.


Hvad mener i om denne historie? Tror i på at en hund kan være så trofast?

fredag den 14. september 2012

Vores fantastiske hjerne


Nu er det fredag og weekenden skal bare nydes. Inden jeg rigtig kunne holde fri ville jeg lige "rydde" lidt op på min computer. Pludselig falder jeg over det her, jeg skrev til en biologiopgave om hjernen. Hjernen er utrolig spændende og så indviklet og snoet, at vi nok aldrig vil kunne forstå den helt ud. Nu vil jeg i hvert fald lige dele det med jer - det er om den anatomiske opbygning.

Hjernen kan anatomisk deles op på mange måder. En måde at gøre det på er en opdeling i Storhjerne
(cerebrum), Mellemhjerne (diencephalon), Lillehjerne (cerebellum) og Hjernestamme (medulla
oblongata). 


Hjernestammen er en direkte forlængelse af rygsøjlen og rygmarven. Hjernestammen bidrager til
centralnervesystemets livsnødvendige funktioner kredsløbsregulering – fx hjerteslag, blodets tryk i årene, regulering af vejrtrækning  og  alle baner, der har forbindelse fra hjernen til kroppen, passerer hjernestammen.

Lillehjernen styrer bl.a. koordination, balance og holdning. 
Hvis der f.eks. opstår signaler i hjernen om,
at en muskelgruppe skal bevæge sig, så sendes der signaler til musklerne fra storhjernen. Derefter løber
disse signaler gennem lillehjernen, som sørger for at bevægelserne udføres korrekt. Det er for eksempel
næsten umuligt at lære at køre på cykel, hvis man har skader i lillehjernen, selvom man godt kan udføre
de enkelte bevægelser.

Mellemhjernen  indeholder dele af ”det limbiske system”, som populært sagt er hjernens kemiske
fabrik. Det limbiske system har stor betydning for vores sociale adfærd og følelser. 
Mellemhjernen består af Thalamus, Hypothalamus og hypofysen.

Thalamus er en slags kontakt for de sanseindtryk, der strømmer ind fra forskellige steder i kroppen til
Storhjernen. Thalamus er opdelt, så forskellige typer af sanseindtryk behandles forskellige steder og
derefter sendes videres til Storhjernen. Her kan indtrykkene analyseres nærmere og evt. føre til en 
bevidst reaktion/handling. 

Hypothalamus er bl.a. med til at påvirke trang til ting og følelser. Hypothalamus består af en lang række centre for regulering af f.eks. appetit, temperaturbalance, vand/salt-balance, humør, stress.  Hypothalamus er i direkte forbindelse med Hypofysen, som er en lille kirtel, der ligger i bunden af kraniet i en lille udhulning i knoglen, hvor den er forbundet med den øvrige hjerne via nervetråde (hypofysestilken). Hypofysen danner signalstoffer som den sender ud i blodet. De er vigtige for at kroppen kan fungere – nogle styre stofskiftet (kroppens speeder og bremse). Man kan ikke undvære det. Den styre bl.a. også graviditet. 

Storhjernen bearbejder og analyserer informationer fra kroppen og andre dele af hjernen, og for eksempel omsætter dem til reaktioner. Den kan også selv lave reaktioner – det vi kalder viljen og underbevidstheden. Storhjernen styrer kroppens højere funktioner, som det at tale, se, huske og lære. Det er også her at intelligensen menes at være. Hukommelsen sidder også delvist i storhjernen.

Tak til mine forældre for deres viden

Hvad synes I om dette indlæg? Var det noget I gerne vil se mere af i fremtiden?

torsdag den 13. september 2012

Fattige lande

Her idag har jeg siddet og hygget med at skrive mine noter rent i geografi. Det er tidskrævende, det kan vi hurtigt blive enige om, men jeg mener det skal gøres. Så man kan ligeså godt få det bedste ud af det. Så siden omkring kl. 21, har jeg siddet og skrevet noter rent og hørt musik. Tænkte at jeg lige ville dele lidt af dem med jer - emnet er fattige lande.

Hvad vil det sige at være fattig?
Befolkningsgeografiske data, der kan vise om et land er fattigt:
Høj børnedødelighed
Mange sygdomme
Nedsat skolegang for børn og unge.
Dårlig infrastruktur.
Dårlig vedligeholdelse af f.eks. veje og offentlige bygninger.

Statisktiske data, der kan vise om et land er fattigt:
Lav BNP pr. indbygger (under 800 dollars pr. år)
Når en indbygger har mindre end 1 dollar at leve for om dagen (ca. 7,5 danske kroner)
Ved HDI-værdien.

(Billede, af Google)

Jeg ved godt at det ikke blev så langt, men klokken er mange, og jeg har også en skole der skal passes. Håber det var interessant at læse!

Nicoline

onsdag den 12. september 2012

Regnbuer

Her idag havde jeg idræt i skolen. 
Nok da der var omkring 15-20 minutter tilbage af de to timer, begynder det at øsregne. Ja, I kan nok regne ud at vi blev plaskvåde. Men det var faktisk ikke slemt. Regnen var lun og vi grinede bare af det. Pludselig ser vi så en kæmpe regnbue, der dukker frem i horisonten. Det er længe siden jeg har set sådan en smuk, tydelig regnbue. Med det i tankerne kommer der her et indlæg om regnbuer - de er overraskende interessante!

En regnbue er et optisk fænomen - en "lyseffekt," som skabes på himlen, når lys fra solen rammer små vanddråber i luften, f.eks. faldende regn. Sådan nogle svævende vandråber har facon omtrent som en kugle - jo mindre de er, desto mere perfekt kugleform har de. Disse kuglerunde dråber bryder, eller afbøjer lyset på samme måde som en optisk prisme, (det er et stykke gennemsigtigt materiale med at antal plane overflader. Når det gennemskinnes af lys, brydes lyset) ved en proces, der kaldes refraktion. Indersiden af dråberne opfører sig til en vis grad som små spejle, der kaster lyset tilbage i nogenlunde den retning den kom fra - det er derfor, man altid ser regnbuer i retningen direkte væk fra solen.

Lyset kan brydes på to forskellige måder. Det er grunden til, at man ind imellem ser to regnbuer sammen - en lille og tydelig, og en lidt større, men mindre tydelig. Den lille kaldes "den primære regnbue," og den store kaldes "den sekundære regnbue." 

Under meget sjældne omstændigheder kan man på nætter med meget måneskin opleve at lyset fra månen kan danne en primær regnbue. Men lyset fra sådanne regnbuer er så svagt, at vores øjne ikke kan skelne farverne - derfor opfatter vi en natlig regnbue som grå nuancer i lag

(Tak til Wikipedia og Illustreret Videnskab for deres fine oplysninger)

Hvad synes du om mit første "rigtige" indlæg? Er det noget du vil have mere af, eller er der andre emner der kunne være spændende at læse om? 




Velkommen

Hej med dig. 

Så fik jeg endelig lavet en blog. Jeg vil gerne i mit første indlæg starte med at fortælle hvad jeg regner med denne blog vil handle om:
Dette her skal ikke være en "dagens outfit" blog. Det skal være en slags "science" blog, men mange forskellige emner og alverdens ting. Jeg kan ikke fortælle om hvad det bliver - det kan være alt muligt. Skole relaterede ting, dyr, personer osv. Faktum er at det bliver noget du bliver klogere på.

Men jeg håber du bærer over med mig her i starten da jeg ikke er den stærkeste blogger der findes på jorden.

Nicoline

(Vores dejlige kastanietræ)