Dagens indlæg skal handle om det store emne kræft. Kræft er en sygdom der rammer utrolig mange folk hvert eneste år. I 2001 døde 15.452 mennesker af kræft. Jeg synes selv at det er et fascinerende og spændende emne, som helt klart er værd at vide noget om. Jeg håber du vil finde dette indlæg interessant.
Kræft opstår, fordi nogle af vores celler i kroppen begynder at vokse ude af kontrol med resten af kroppens celler. Vi består alle at milliarder af celler, der arbejder sammen efter avancerede og nøje tilrettelagte forhold. Kræftceller adskiller sig fra normale celler, ved at der er en række fejl i cellernes gener. Man antager/mener, at der skal være mere end fem genfejl i en celle, for at den kan ændre sig til en kræftcelle.
Overordnet skelnes der mellem godartede svulster (benigne tumorer) og ondartede svulster (maligne tumorer). En benign tumor kan oversættes til en godartet knude. Et par eksempler på godartede knuder er vorter, bindevævsknuder i brystet eller muskelknuder i livmoderen. Kræft kan ikke være godartet, men man kan tale om, at den er mere eller mindre aggressiv i sin vækstform. Blandt de maligne tumorer (ondartede) skelnes der mellem carcinomer, der er kræft udgående fra kroppens overflader og kirtler og sarcomer, som er kræft udgående inde fra organerne, lymfoner i kroppens rensesystem (lymfesystemet), leukæmi i blodsystemet (blodkræft) og gliomer (kræftknuder) i kroppens nervesystem.
(Tak til min mor for forklaring af de svære ord, og netdokter.dk for info om kræften)
Hvad er din holdning til kræft? Skal der være flere af disse indlæg om kroppen eller er der noget andet der kunne være mere spænende?
Tænkte bare på om du ikke kunne sætte kilder på det du skriver, ellers ligner det at du selv har fundet på det. Det er jo noget viden som du sikkert har fra et sted, som sikkert er pålideligt.
SvarSlet- Ellers rigtig godt skrevet. :-).
Det har jeg gjort - kig under billedet. Desuden kommer meget af det også fra mine forældre, som er læger ;)
SvarSlet