torsdag den 20. september 2012

Dødens gab

Hej, og velkommen til dagens indlæg - beklager at jeg ikke lige har fået det gjort før, men har haft lidt travlt med lektier på det seneste. Dagens indlæg er om det fantastiske dyr: Den Store Hvidhaj. Jeg har før været meget fascineret af dette dyr, og nu vil jeg dele min fascination med jer. Enjoy!


Hvidhajen (Carcharodon carcharias fra sildehajgruppen) varierer fra størrelsen 1,8 meter op til 6 meter og kan veje op til 2 tons – hunnerne er størst. Den befinder sig generelt ved overfladen eller ned til 244 meter. Hvidhajen har fået sit navn pga. sin hvide mave, der kamouflerer dem for fisk, der ser dem fra havbunden.

Hvidhajen er verdens største rovfisk og lever hovedsageligt af tun, rokker, små hvaler, fugle og skildpadder men tøver ikke med at spise ådsler, for eksempel af hvaler. Den har mere end 300 tænder i flere rækker i munden. En hvidhaj spiser cirka 11 tons mad om året – til sammenligning spiser et menneske cirka et halvt ton.

Hvidhajen lever over hele verden i vande på 12-14⁰ og er kendt for at migrere over lange distancer. De er stærke svømmere der som regel bevæger sig med en hastighed på 24 km i timen.

Hvidhajen er kendt for at brydde overfladen i samme stil som delfiner og hvaler. Denne teknik bruges primært ved sæljagt, især i Sydafrika. Hajen kan opnå en fart på 65 km i timen før den bryder overfladen og kan springe op til 3 meter over overfladen.

Selvom mange anser hvidhajen, som en dræbermaskine mener jeg, at det er vigtigt, at vi forstår at den egentlig er et utrolig misforstået dyr. Hvidhajen er meget truet pga. jagt og fiskeri og den æder altså ikke mennesker. En hvidhaj er et meget nysgerrigt dyr, og ofte bider den en gang for at finde ud af hvad det egentlig er, som den har fat I og svømmer så væk. Menneskekød står IKKE på deres liste over føde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar